Akupunktur

/Akupunktur

Virker akupunktur mod en frossen skulder?

I forhold til en behandling gennem det offentlige sundhedsvæsen kan akupunktur betragtes som en alternativ behandling. På trods af at akupunktur kan betragtes som en alternativ behandlingsform, er det dog ikke en ny behandling mod frossen skulder – flere akupunktører har behandlet mod frossen skulder i årtier.

Akupunktører hævder, at frossen skulder blandt andet opstår på grund af en blokade af blodets cirkulation. En behandling hos en akupunktør indebærer, at man ved hjælp af nåle låser op for blokader i skulderen. Det hævdes at kunne starte en produktion af ledvæske. Kombinationen af at låse op for blokader og at sætte gang i produktion af ledvæske, skulle efter sigende kunne fjerne smerter og give bedre bevægelse. Derudover kan akupunktur muligvis være med til at mindske inflamation lokalt i skulderen.

Akupunktører hævder, at man med akupunktur kan komme i bedring langt hurtigere and gennem andre behandlingsformer. Med akupunktur som behandlingsform vil man typisk få en række behandlinger kort efter hinanden. Nogle akupunktører indstiller behandlingen, hvis der ikke ses fremskridt allerede efter en uge eller to.